Tjukotka
Ekspeditionerne
Multimedia

Forsiden



Eskimoer i Sibirien

SPROG

Eskimoer i Sibirien er yupik-eskimoer, dvs. sprogligt set nært beslægtet med eskimoerne på Saint Lawrence Island i Bering Strædet og med eskimoerne i det sydlige Alaska. Før sovjetstyrets indgriben i 1920erne konstaterede man fire forskellige eskimoiske dialekter på russisk område (imaklik, naukanski, tjaplinski og sirenikski). I dag er kun to af disse dialekter (tjaplinski og naukanski) i live; men naukanski talende eskimoer bor spredt som minoriteter forskellige steder, hvorfor kun få ældre stadig taler sproget. Russisk er blevet modersmål for langt de fleste. Tjaplinski talende eskimoer er primært samlet i to bygder, Novoe Tjaplino og Sireniki, hvor de begge steder udgør lidt mere end halvdelen af indbyggerne. Her er sprogsituationen en smule bedre; men stadig er det kun et fåtal af børnene, der taler det eskimoiske sprog.

ERHVERV

De fleste eskimoer i Sibirien bor i mindre bygder langs Tjukotka-halvøens kyst, hvor fangst og fiskeri er eneste mulige erhvervsform. Med Sovjet Unionens sammenbrud i 1991 smuldrede det sociale sikkerhedsnet, og den stadige strøm af forsyninger fra den europæiske del af Rusland ophørte. Følgen var, at eskimoerne på Tjukotka blev overladt til udelukkende at ernære sig på grundlag af de ressourcer, den omgivende natur kan tilbyde. I hele sovjettiden var fangst det grundliggende erhverv i de eskimoiske bygder; men efter Sovjet Unionens sammenbrud er situationen den, at fangst og fiskeri er det eneste grundlag for overhovedet at overleve i bygderne. Fangerne arbejder typisk sammen 4-6 mand i hver båd og jager - afhængigt af årstiden - gråhval, grønlandshval, hvidhva l, hvalros og forskellige sælarter. Grønlandshvalen har stor betydning i eskimoernes traditionelle kultur; men det er fra hvalrosfangsten den største mængde føde hentes i løbet af et år. Desuden fiskes der forskellige fiskearter (bl.a. laks og smelt), som i løbet af året kommer til Tjukotkas kyster. På landjorden er der i begrænset omfang jagt på rensdyr, bjørn og bjergfår, desuden skydes forskellige fuglearter, og kvinderne har i voksende omfang genoptaget indsamling af svampe og urter på tundraen.

POLITIK OG ORGANISATION

I tiden omkring Sovjet Unionens sammenbrud voksede en række græsrodsorganisationer frem i kølvandet på den nye politiske frihed. Men allerede i midten af 1990erne skete der under guvernør Aleksandr V. Nazarov igen en vis stramning, som begrænsede mulighederne for politisk aktivitet og besværliggjorde kontakterne til fx eskimoerne i Alaska. Samtidig med den politiske stramning blev Tjukotka som resten af Rusland ramt af en voldsom økonomisk tilbagegang som bevirkede, at stort set ingen havde overskud til græsrodsarbejde og politiske aktiviteter. Den eneste græsrodsbevægelse, som fortsat eksisterer er "Eskimoernes Organisation på Tjukotka. Yupik". Ljudmilla I. Ainana, der er formand for organisationen, understreger betydningen af samarbejdet med eskimoiske organisationer i Alaska bl.a Depar tment of Wildlife Management, North Slope Borough. Eskimoerne på Tjukotka er repræsenterede i den fælles-eskimoiske organisation ICC (Inuit Circumpolar Conference), som har medvirket til at kontakterne til yupik og inuit i de øvrige arktiske nationer er blevet genetableret. Både fra Canada og Grønland er der blevet gennemført nødhjælpsprogrammer til at afhjælpe den værste fattigdom på Tjukotka. Desuden er der eksempler på kulturudveksling mellem yupik-eskimoerne i Alaska og på Tjukotka. Yupik-eskimoerne på Saint Lawrence Island udgør her en vigtig faktor, idet de taler helt samme sprog som ovenfor nævnte tjaplinski dialekt.





Eskimoer i 4 nationer: Rusland, USA, Canada og Danmark

Eskimoer (inuit og yupik) bor i fire forskellige nationalstater: Danmark, Canada, USA og Rusland. Kun en ganske lille del af alle eskimoer, ca. 1600, bor i Rusland på halvøen Tjukotka. Primært på baggrund af sproglige variationer inddeles eskimoer sædvanligvis i to undergrupper: Inuit og yupik (desuden er der aleuter, som sprogligt set hører til samme familie). Inuit er flertalsformen af inuk, som betyder mennesker (i det nordlige Alaska dog 'inupiaq' (singularis) og 'inupiat' (pluralis). Det tilsvarende ord for menneske blandt eskimoerne i det sydlige Alaska og på Tjukotka er 'yupik', og i flertal 'yupiget' (flere dialektale variationer: 'yuit/yupiit'). Foruden de på kortet herunder markerede områder bor der en del eskimoer udenfor de traditionelle områder dvs. i større byer i Alaska og Canada og nogle tusinder i Danmark.



menu