Ekspeditioner


Ekspeditionen YUPIK ’98

yupik ’98 Ekspeditionen

YUPIK ’98 ekspeditionen gennemførte 2 1/2 måneds feltarbejde i Tjukotka blandt yupiget (eskimoer) og tjuktjere i bygderne Novoe Tjaplino og Janrakynnot samt byerne Anadyr og Provideniya. Det overordnede sigte med YUPIK ’98 ekspeditionen var at opnå en generel forståelse af en af Ruslands mindste minoriteter, yupiget, efter Sovjet Unionens sammenbrud. To ting kom til at stå klart i løbet af feltarbejdet: De økonomiske, sociale og politiske vilkår for yupiget var blevet dramatisk forværret i løbet af de foregående 10 år. For det andet blev det igen og igen understreget i interviews og samtaler, at yupiget henviste til deres kulturelle traditioner som det værdigrundlag, mange satte deres lid til efter socialismens endeligt.

Geografi

Resultater

Ekspeditionsrapport

Efter ekspeditionens afslutning blev der udarbejdet og rundsendt en ekspeditionsrapport til alle samarbejdspartnere og relevante kontakter i Danmark såvel som i Tjukotka.

Foredrag

Yupiget i Tjukotka og deres forhold, som de er registreret af YUPIK ’98 ekspeditionen er præsenteret som foredrag i forskellige sammenhænge, herunder Institut for Eskimologi ved Københavns Universitet, Folkeuniversitetet, Luthersk Missionsforenings Højskole i Hillerød, Grønlændernes Hus i Ålborg, Folkeligt Oplysnings Forbund.

Udstilling

I foråret 2001 etablerede ekspeditionsgruppen en informationsudstilling: ‘Inuit Sibiriamiut’, som blev vist i de danske grønlænderhuse og senere købt af lokalmuseerne i Grønland, hvor den blev vist i løbet af 2001-2003.

Publikationer

Andersen, Peter Brink, Metoderapport, Institut for Etnografi og Socialantropologi, Aarhus Universitet, 1999

Nielsen, Bent, Specialeafhandling: Traditioner. Sibiriske eskimoers kamp for overlevelse i et forarmet postsovjetisk Rusland. Institut for Eskimologi, Københavns Universitet, 2000

Nielsen, BentEskimoisk sprog i det post-sovjetiske Tjukotka. INFONOR, nyhedsbrev, nr. 2, januar, 2000

Nielsen, Bent, Cultural Objectification in Post Soviet Russia: The case of Siberian Eskimos. In: Caulfield, Richard A. and Mie Kojima: Northern Communities and the global economy. University of Alaska Fairbanks, USA, 2001

Nielsen, BentEskimoisk kultur tur/retur i et hjørne af Rusland. Tidsskriftet, “Grønland”, nr. 1, januar, 2001

Nielsen, Bent, En russisk minoritet præsenteres for et dansk-grønlandsk publikum. INFONOR Nyhedsbrev, nr. 2, maj, 2001

Deltagere

Bent har sit faglige udgangspunkt i eskimologi og minoritetsstudier fra Københavns Universitet. Med særlig viden om sibiriske eskimoers sprog og kultur har Bent stået for arrangement og personlige kontakter på Tjukotka. Bent har i øvrigt været fotograf og sørget for de kulinariske højdepunkter.
Bent Nielsen
Bent NielsenEkspeditionsleder
Peter er tilknyttet Århus Universitets institut for etnografi og social-antropologi. Peter har både før og under ekspeditionen været ansvarlig for den metodiske del af feltarbejdet – herunder systematisering af indsamlede data. Desuden er Peter teknikeren, som fandt løsninger, når computeren gjorde modstand.
Peter Brink Andersen
Peter Brink AndersenMetodisk feltarbejde
Iljahar faget historie fra Københavns Universitet som baggrund. Desuden er Ilja russer af fødsel og har dermed bidraget både med historisk faktuelle detaljer vedrørende det russiske (og tidligere sovjetiske) samfund og samtidig sørget for en utvetydig kommunikation i interviewsituationer og i praktiske sammenhænge.
Ilja P. Artemov
Ilja P. Artemov

Tolk og rejsearrangør 
Previous
Next

Samarbejdspartnere

Med YUPIK ’98 ekspeditionen blev der etableret et vigtigt netværk af kontakter i Tjukotka og i Danmark. Uden alle disse kontakter ville både den første og de senere Danske Tjukotka Ekspeditioner have været en umulighed. Nedenfor præsenteres i korthed nogle af YUPIK ’98 ekspeditionens vigtigste officielle samarbejdspartnere. Men endnu vigtigere for ekspeditionen, for de enkelte deltagere og for indsamling af materiale var mødet med de mange mennesker, der åbent og gæstfrit tog imod os i Tjukotka.
Yupik, Eskimoernes organisation på Tjukotka

Organisationens leder, Ljudmilla Ainana, blev en slags “gatekeeper”, som i høj grad lettede arbejdet med at etablere netværk og skabe gode kontakter. I samtaler med Ainana fik vi værdifuld viden om organisations arbejde og om samarbejdet med North Slope Borough i Alaska.

Videnskabernes Akademis forskningsstation, “NITs Tjukotka” i Anadyr

Daværende leder af stationen, E. P. Petrenko arrangerede invitationer og forskningstilladelser. Senere havde vi et nært samarbejde med forskningsleder og økonom V. M. Jetylin, som bl.a. muliggjorde vores deltagelse i havdyrfangernes årlige møde i Janrakynnot.

Kalaallit Illuutaat / Grønlændernes Hus i København www.sumut.dk

Ideen til YUPIK ’98 opstod i nær sammenhæng med Sibiriske Temadage i Grønlændernes Hus i december 1997, hvor 4 yupiget fra Tjukotka besøgte København.

Moesgaard Museum. Den Etnografiske Studiesamling

Studiesamlingen Moesgaard sponsorerede ekspeditionens fotografiske optagelser. Efterfølgende blev størsteparten af billederne scannet for at indgå i Studiesamlingens fotoarkiv.

Øvrige samarbejdspartnere

Det Grønlandske Selskab, Center for Minoritetsstudier og Inuit Circumpolar Conference.

Økonomi

YUPIK ’98 ekspeditionen blev finansieret af fonde og private virksomheder:

  • Dansk-russisk Kulturaftaleprogram
  • Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond
  • Knud Rasmussen Fondet
  • Natur og Folk i Nord
  • Royal Greenland
  • Schurs Støttefond
  • Fjeld & Fritid
  • Friluftsland
DanishEnglishRussian